close
ModeUncategorized

Korte Gummistøvler Gør Moden Praktisk

En af de sværeste ting at gøre for en modedesigner er, at gøre noget tøj der først og fremmest skal være praktisk, til noget der også er attraktivt at se på. Det meste af vores tøj tjener selvfølgeligt praktiske formål, men det er typisk ”problemer” der er nemme at løse. En t-shirt har eksempelvis den praktiske funktion, at den dækker over din nøgne krop når du er ude i offentligheden, og holder dig bare en anelse varm, når vinden blæser. Disse problemer er dog forholdsvist lette at løse: ethvert stykke stof de kan hvile på vores skuldre kan give dig de samme praktiske fordele. Det gør t-shirts til noget, det er let for designerne, at være kreative med. Man kan ændre rigtigt meget på hvordan en t-shirt ser ud, uden det har nogen nævneværdig negativ effekt på, hvor effektivt den løser de praktiske problemer. Det giver designeren friheden til at fokusere på de ting en t-shirt kan gøre, der ligger udenfor de fysiske problemstillinger. Når man køber en t-shirt, så tænker man typisk slet ikke over, om den dækker vores kroppe eller kan hjælpe med at beskytte imod vinden – det er en selvfølge. Det er næsten umuligt at designe en t-shirt der ikke dækker de behov på tilfredsstillende vis. Så designerne lægger i stedet kræfterne i for, at vores t-shirt kan være flot at se på, og hjælpe os med at signalere vores værdier og drømme til vores medmennesker.

Gummistøvler er derimod noget, der først og fremmest tjener et praktisk formål. Når man køber sig et par gummistøvler så er det fordi, man har brug for noget fodtøj, der virkeligt kan holde vandet ude. Her er man langt mindre villig til at gå på kompromis med de praktiske funktioner. Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor flotte du kan gøre et par gummistøvler: hvis dit design går ud over deres evne til at holde fødderne tørre, så er der ingen der vil købe dem. Selvfølgeligt sætter vi pris på, at vores gummistøvler er flotte, og måske kommunikerer noget til omverdenen: men ikke i så høj grad, at vi er villige til at gå på kompromis med de praktiske ting, som vi har brug for gummistøvlerne til at håndtere.

Det er derfor en svær design-udfordring at lave et par moderigtige gummistøvler. Mange designere holder sig langt væk fra tøj, der primært tjener praktiske formål, fordi det er så svært at gøre rigtigt. Ilse Jacobsen har dog bevist at det kan lade sig gøre, og det har hun gjort med sine korte gummistøvler. Ved at kigge på hvordan de praktiske behov er anderledes for mennesker i byerne, end det er for folk ude på landet, lykkedes det hende at skabe innovation uden kompromiser. Gummistøvler er en praktisk løsning på et problem: men problemet ser anderledes ud, alt efter hvor man befinder sig. Landmanden har brug for lange gummistøvler, fordi de går rundt et sted, hvor denne længde kan være nødvendig. Bor man derimod inde i en by, så behøver et par støvler ikke være nær så lange: det er der slet ikke behov for. Ved at skære noget af gummistøvlerne, så de var kortere, skete der pludseligt noget spændende: de korte gummistøvler var visuelt tættere på sko. Modedesignerne har for længst knækket nøden omkring sko, og hvordan man kan sørge for at de er flotte at se på samtidig med at de er praktiske. Disse idéer kunne Ilse Jacobsen så finjustere, og bruge i designet på de korte gummistøvler. Dermed formåede hun at gøre moden praktisk.